Lærer til dansk, matematik og natur/teknologi på Ilskov afdeling, Sunds skole

dato

Matematik, dansk og N/T-lærer til Sunds skole – afd. Ilskov

Vi søger en dygtig og selvstændig lærer, som kan varetage undervisningen i dansk, matematik og natur/teknologi.

Du kommer til at undervise i både indskolingen og på mellemtrinnet på afdelingen i Ilskov.

Afdeling Ilskov ligger centralt i Ilskov by. Ilskov er en landsby med ca. 1250 indbyggere og består af to bygninger, som huser henholdsvis indskoling med SFO samt mellemtrin. Skolen har ca. 65 elever. Daginstitutionen Skovmyren ligger lige ved siden af skolen, og Ilskovhallen er fysisk bygget sammen med skolen. Klasserne fra 1. - 6. kl. er sammenlæste i en del af timerne. Det helt særlige kendetegn ved et lille sted er, at alle børn og voksne kender hinanden, og det skaber grobund for et helt særligt sammenhold. Lige uden for bygningerne er der store og grønne natur- og græsarealer, ligesom der heller ikke er langt til skov og marker.

Faglighed og trivsel følges ad, og sammen med teamsamarbejde har det høj prioritet, hvorfor vi forventer, at du

  • har evner og vilje til at indgå i et samarbejde om læring og trivsel i fællesskabet og for det enkelte barn – blandt andet gennem brug af data
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • er motiveret for at arbejde med refleksion af egen og kollegaers praksis
  • kan indgå i meningsfulde fællesskaber
  • i mødet med barnet kan være rolig, nysgerrig og hjælpsom
  • kan opstille tydelige sociale og faglige rammer for undervisningen - samt har klare, realistiske forventninger til elevernes faglighed
  • kan arbejde selvstændigt

Vi tilbyder
  • en skole med dygtige og engagerede kolleger
  • et team med høj grad af nærvær og engagement
  • en skole hvor hjælpsomhed, god stemning og god omgangstone er fremherskende
  • fleksibel tilrettelæggelse af din forberedelsestid
  • mulighed for faglig og personlig udvikling

Om Sunds Skole: Sunds Skole ligger i et aktivt og stærkt lokalområde nord for Herning med gode tilkørselsveje fra Viborg, Skive, Silkeborg, Holstebro og Herning. Vi har ca. 635 elever fordelt på tre matrikler – to i Sunds og én i Ilskov. På Ilskov-afdelingen og på Skalmejevej har vi 0. - 6. klasse, og på Nøddevej har vi 0. - 9. klasse samt fire specialklasser. Der er tilknyttet SFO alle steder.

Skolen er i en spændende fusionsproces med fokus på at skabe det bedste børnetilbud i Sunds-området. Officielt startede den nye skole 1. august 2024 med fælles ledelse og fælles bestyrelse for alle tre matrikler. I løbet af de første år vil der blive arbejdet intensivt med at harmonisere skolens pædagogiske linje og udvikle fælles værdier og mål. Skolen vil inddrage både elever, forældre og personale i denne proces for at sikre, at alle stemmer bliver hørt, og at de bedste løsninger bliver fundet. Målet er at skabe en skole, hvor trivsel, læring og udvikling går hånd i hånd, og hvor alle elever føler sig set, hørt og værdsat.

Kontakt og ansøgning:
Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingen og vores skole, så ring gerne og book et besøg, så vi kan fremvise skolen. Ring til viceskoleleder Ole Overgaard på telefon 30 12 49 61 eller skoleleder Boris Loftager på telefon 21 60 53 71.

Ansættelse pr. 1. januar 2026

Ansøgningsfrist er fredag den 21. november 2025 klokken 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. november 2025

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sunds Skole, Nøddevej, 7451 Sunds

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/90d6fd54-f700-4cd3-aed6-b5c99ca57b1e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet