Kultursamarbejdets KulturVækst-pris gik til Justerbar(t)

Foto: Herning Kommune.
dato

Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland har uddelt årets to kulturpriser. KulturVækstPrisen gik til Justerbar(t), et fællesskab baseret i Huset No7 i Herning, der drives af 20 frivillige og en ung projektleder.

Justerbar(t) arbejder for at skabe stærke fællesskaber og begivenheder for unge i Herning Kommune, og søger at inkludere unge på tværs af ungdomsuddannelser og dem, der ikke allerede er en del af et fællesskab.

Kultursamarbejdets anden pris, Kulturprisen, blev tildelt Steen Hebsgaard for hans utrættelige indsats for kulturen i Ikast-Brande Kommune, herunder hans arbejde med at starte Bakkehuset for 29 år siden.

Priserne blev uddelt af formanden for Kultursamarbejdet, Johs Poulsen, ved den årlige generalforsamling på Hotel Strandtangen i Skive.


https://www.herning.dk/nyheder/2024/kultursamarbejdets-kulturvaekst-pris-gik-til-justerbar-t/
Kilde: Herning Kommune