Engageret musik- og dansklærer søges til indskolingen på Sunds Skole i 2026

dato

Brænder du for musik, fællesskab og de yngste elevers læring?
På Sunds Skole søger vi en engageret og dygtig musik- og dansklærer til indskolingen, som har lyst til at være med til at give børnene en tryg, kreativ og inspirerende skolestart. Musik spiller en særlig rolle hos os – både i undervisningen og i skolens daglige liv – og vi leder efter en lærer, der med faglighed og begejstring kan være med til at styrke denne profil.

Om stillingen
Du vil undervise i musik og dansk i indskolingen og indgå som klasselærer.
Som dansk- og klasselærer indgår du i et tæt teamsamarbejde med matematiklæreren, hvor I i fællesskab har ansvar for elevernes faglige og sociale udvikling. På samme måde bliver du en del af et stærkt og engageret musikfagligt fællesskab med to andre musiklærere.

Vi søger en lærer, der:

  • brænder for musikfaget og formår at skabe glæde, engagement og deltagelse
  • har lyst til at arbejde med dansk og klasseledelse i indskolingen
  • kan indgå aktivt og forpligtende i samarbejde om elevernes læring – herunder anvende data i det pædagogiske arbejde
  • møder børn med ro, nysgerrighed og hjælpsomhed
  • har et positivt menneskesyn og er åben, ærlig og refleksiv
  • er motiveret for at udvikle egen og fælles praksis
  • bidrager til og trives i meningsfulde fællesskaber

Vi tilbyder:
  • en skole med dygtige, engagerede og glade kolleger
  • stærke og velfungerende teams præget af nærvær og fælles ansvar
  • en arbejdsplads med høj trivsel, hjælpsomhed og god omgangstone
  • fleksibel tilrettelæggelse af din forberedelsestid
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2026.

Om Sunds Skole
Sunds Skole er beliggende i et aktivt og stærkt lokalsamfund nord for Herning og har ca. 650 elever fordelt på tre matrikler – to i Sunds og én i Ilskov. På Ilskov-afdelingen og på Skalmejevej går eleverne i 0.–6. klasse, mens Nøddevej rummer 0.–9. klasse samt tre specialklasser. Der er SFO tilknyttet alle afdelinger.
Sunds Skole opstod den 1. august 2024 som en sammenlægning af to skoler. Frem mod 2027 udvikler skolen sig yderligere, og fra 1. august 2027 samles indskolingen på Skalmejevej, mens mellemtrin, udskoling og specialklasser placeres på Nøddevej.

Om afdeling Skalmejevej
Skalmejevej er lige nu en åbenplanskole organiseret i huse, hvor hvert hus rummer to årgange (fire klasser). I forbindelsen med omstruktureringen står Skalmejevej foran en større ombygning. Vi arbejder i tætte årgangsteam og prioriterer både samarbejde på tværs af årgange og et nært samarbejde med skolens SFO.
Pr. 1. august 2026 vil der være to spor på de fleste årgange, og fra august 2027 forventes tre spor.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen eller opleve stemningen på vores skole, er du meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg:
  • Afdelingsleder: Anita Lund Birkkjær, mobil 22 95 33 50
  • Skoleleder: Boris Loftager, telefon f21 60 53 71

Ansøgningsfrist
18. maj 2026

Ansættelsessamtaler
21. maj 2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sunds Skole, Nøddevej, 7451 Sunds

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/750cb8e7-6844-430e-abea-deeab87092ea

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet