BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Yngre læge søges til Klinik for Almen medicin, Lemvig
Regionsklinikken, Klinik for Almen Medicin i Lemvig Sundhedshus, søger yngre læge som har interesse for det almen medicinske speciale og ønsker at prøve kræfter med at arbejde i en almen lægepraksis.
Det drejer sig i udgangspunktet om en tidsbegrænset ansættelse på fuldtid, men der vil være mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en ansættelse på nedsat tid, dog minimum 2 dage pr. uge.
Der vil i ansættelsen blive ydet grundig oplæring under kyndig supervision af klinikkens fastansatte speciallæger.
Der vil være mulighed for at deltage i en netværksgruppe for yngre læger i området.
Klinikken er i lighed med PLO-klinikker pålagt vagtforpligtigelse. Der er tilknyttet 2 vagtsæt til klinikken.
Klinikken driver udviklingsaktivitet og i en mindre grad forskningsaktivitet, som det er helt frivilligt at deltage i.
Desuden tilbyder vi udover almindeligt medico-teknisk udstyr også avanceret ultralydsscanning.
Vi styrker det faglige fællesskab gennem interne møder som f.eks. personalemøder, undervisning og supervision.
Organisatorisk er klinikken tilknyttet Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup.
Vi forsøger i vid udstrækning at tilgodese den enkeltes ønsker i forhold til arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse samt arbejdets indhold.
Der er mulighed for kompetenceudvikling i klinikken og relevant kursus aktivitet inden for regionens rammer.
Personalemæssigt refererer lægen til den ledende overlæge i klinikken som refererer til afdelingsledelsen i Socialmedicin og Rehabilitering.
Klinikken har tutorlæge-funktion og har aktuelt en I-læge i almen medicin i forløb.
Klinik for Almen Medicin har pr. 1. september 2022 tilknyttet 6500 patienter. Aktuelt deles lægearbejdet mellem 6 fastansatte speciallæger i almen medicin og en læge i introduktionsstilling.
Der er klinikpersonale med 4 sygeplejersker og 4 sekretærer. Alle fuldtidsansatte.
Klinikken fungerer i tidssvarende nyindrettede lokaler med eget stort konsultationsrum til hver læge, og er placeret umiddelbart overfor lokal røntgenafdeling og by-laboratorium i Lemvig Sundhedshus. Den kommunale sårklinik ligger i umiddelbar tilknytning til klinikken.
IT-platform er XMO.
Der er mulighed for at deltage i kørselsordning på strækningen mellem Regionshospitalet Gødstrup og Lemvig Sundhedshus. Køretiden indgår i din arbejdstid, da taxien har Wi-Fi således at du kan håndtere e-mails, telefonkonsultationer og lign. under transporten.
Efter konkret behov vil der også være mulighed for at få hjælp til at finde bolig i Lemvigområdet.
Vi tilstræber ansættelse med start d.01.09.2023 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist d. 26. juni 2023
Ansættelsessamtaler i uge 26 2023
Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Ulrik Steen, mail: ulrik.steen@goedstrup.rm.dk tlf. 7843 5070 eller overlæge Anne Okholm mail: anne.okholm@goedstrup.rm.dk tlf. 2464 3977
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/yngre-laege-klinik-for-almen-medicin-lemvig/i74kki/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850725