BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en vejleder til vores afdeling i Herning
Om jobbet
Vi søger en vejleder, der både er god til at lytte og forklare om tunge regler. Kan du samtidig forestille dig et job, hvor du skal kombinere medlemskontakt med administrativt arbejde og regelfortolkning, har vi det perfekte fuldtidsjob til dig.
Den ene halvdel af jobbet består i at mødes med vores vores medlemmer, hvor du skal sikre, at de opfylder reglerne for at få dagpenge og være med til at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Du kommer til at holde individuelle samtaler med medlemmerne og deltage i fællessamtaler med jobcentrene. Vi får også besøg af en del medlemmer, som selv opsøger os for at få hjælp, og dem skal du også være med til at servicere. Sidst men ikke mindst skal du holde karrieresamtaler med medlemmer, når de ønsker det, fordi de har brug for at revurdere deres jobsituation.
Den anden halvdel af jobbet som vejleder består af administrative opgaver.
Du vil fortrinsvis komme til at arbejde på vores kontor i Herning, hvor du bliver kollega med 2 vejledere. Vi hjælper hinanden med arbejdsopgaverne, og vi er alle klar til at byde dig velkommen.
Du vil få en grundig oplæring de første 3 uger på kontoret i Esbjerg.
Om dig
Det er et krav, at du både har erfaring i at administrere love og regler og vejlede både grupper og enkeltpersoner. Har du kendskab til a-kasselovgivningen, er det et ekstra plus.
Herudover er det vigtigt, at du er empatisk, serviceminded og taler engelsk.
Det er også et krav, at du har kørekort.
Et godt job på en tryg arbejdsplads
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
Din ansøgning
Vi modtager gerne en ansøgning fra dig senest den 18. august 2023. Du skal sende den direkte via vores ansøgningsformular.
Vi holder samtaler den 30. august og forventer opstart i jobbet den 1. oktober 2023.
Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vejledningschef Hanne Nikolajsen på tlf. 7912 8179.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 203.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 220.000 tilfredse medlemmer i 2025.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Det Faglige Hus, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://detfagligehusakasse.hr-on.com/show-job/151171?linkref=114452&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850698