Uddannelsesansvarlig overlæge, Nuklearmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) på Nuklearmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse snarest muligt efter aftale.

Vi tilbyder

Ansættelse på en stor regional nuklearmedicinsk afdeling, som betjener hospitalerne og de praktiserende læger i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen beskæftiger sig med et bredt udvalg af klassiske kliniske fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder, knoglemineralmålinger, ultralydsundersøgelse og biopsi af glandula thyreoidea samt med PET/CT diagnostik ifm. kræftsygdomme (FDG og PSMA), inflammationssygdomme (FDG), demenssygdomme (FDG) og iskæmisk hjertesygdom (15OH2). Afdelingen er fuldt digitaliseret med eget digitalt booking- og journalsystem som endvidere er fuldt integreret med afdelingens medicotekniske udstyr, som bl.a. omfatter state-of-the-art UL-udstyr, gammakameraer, SPECT/CT skannere og PET/CT skannere.

Afdelingen har veletablerede samarbejdsrelationer til andre forskningsenheder indenfor hospitalsenheden og tilbyder dermed gode vilkår for forskningsinteresserede.

  • Du skal som UAO varetage organiseringen, planlægningen og kvalitetssikringen af den lægelige videreuddannelse i afdelingen (se stillings- og funktionsbeskrivelse for UAO).
  • Du skal sammen med de øvrige speciallæger på afdelingen varetage de daglige undersøgelser.
  • Afhængigt af din erfaring og interesse, vil du få specifikt ansvar for eksisterende og kommende undersøgelsestyper i afdelingen. 
  • Du vil få et godt arbejdsmiljø i en afdeling med mange personalegrupper, heriblandt et lægeteam bestående af 6 speciallæger, 2 HU-læger og 2 I-læger.
  • Vi har fokus på optimale patient-flow, herunder dialog (konferencer) med de kliniske afdelinger, forskning og udvikling, som er nødvendig for at kunne yde den bedste diagnostik.
  • Ved interesse for forskning vil der blive taget hensyn til dette i arbejdsplanlægningen.

Vi forventer, at du

  • er en bredt uddannet speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
  • har gennemført vejlederkursus og kursus for uddannelsesansvarlige overlæger eller tilsvarende kursus. Er kurserne ikke gennemført ved tiltrædelse i funktionen, kan de dog gennemføres inden for et år efter tiltrædelse i funktionen.
  • har interesse for eller erfaring med PET/CT undersøgelser
  • er aktiv i afdelingens udviklings- og forskningsarbejde.
  • er med til at sikre høj kvalitet i patientforløbene i samarbejde med de øvrige personalegrupper.
  • har gode kvalifikationer inden for kommunikation og evne til at samarbejde tværfagligt og med samarbejdende afdelinger.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er vagtfri.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra ”de 7 lægefaglige kompetencer” jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglige bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger” og du bør i videst mulig omfang dokumentere dine kvalifikationer indenfor disse områder.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Flere oplysninger

Spørgsmål vedrørende stillingens faglige indhold kan rettes til cheflæge Jesper Mortensen, tlf. 7843 0864

Ansøgningsfrist

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 28. august 2023

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 31. august 2023

Praktiske oplysninger

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse. 

Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum 5 års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.

 

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/uddannelsesansvarlig-overlaege-nuklearmedicinsk-klinik-regionshospitalet-godstru/ilrr56/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881405

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet