Uddannelsesansvarlig Intensivsygeplejerske til Intensivbehandlingsafsnit Regionshospitalet Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig som er en ambitiøs uddannelsesansvarlig intensivsygeplejerske der i kraft af dit engagement, dine faglige kompetencer, selvstændighed og gennemslagskraft, kan sikre et godt og udviklende uddannelsesforløb for vores kursister. Dit ansvarsområde bliver således planlægning/koordinering og gennemførelse af den kliniske del af intensivuddannelsen.

 

Hvem vi er

Intensiv Behandlingsafsnit er en del af Operation og Intensiv – en afdeling med forskellige specialiserede afsnit med det fælles mål, at den faglige kvalitet og samarbejde om kerneopgaven skal være i top.

 

Hvad der kendetegner os

Vi er en afdeling, der lægger vægt på kontinuerlig faglige udvikling. Afdelingen har ansat forskningssygeplejerske, og på Intensivbehandlingsafsnit er der ansat både udviklingssygeplejerske og kvalitetsansvarlig sygeplejerske. 

Vores afsnit er kendetegnet ved en høj kompetenceprofil, en positiv og anerkendende tilgang.

Vi vil være blandt de bedste! Vi tilstræber et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved åbenhed, dialog og anerkendelse. 

Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor samarbejde og erfaringsudveksling mellem kolleger og samarbejdspartnere er udgangspunktet for, at vi samlet kan levere en høj faglig standard i vores patientforløb.

 

Hvad kan vi tilbyde dig

Som Uddannelsesansvarlige intensivsygeplejerske kan vi tilbyde:

  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse hvor du har mulighed for en høj grad af selvtilrettelæggelse.
  • At dine pædagogiske, koordinerende og organisatoriske opgaver udfylder det meste af din arbejdstid. Det forventes at du deltager i det kliniske arbejde minimum 2 dage om måneden samt hver 6. weekend, så du til stadighed har føling med praksis og de kliniske specialer.
  • At du har mulighed for at påvirke den regionale og nationale pædagogiske udvikling.
  • At du møder engagerede kursister og kliniske vejledere.

 

Arbejdsområde

  • Du er ansvarlig for at specialuddannelsen i Intensiv sygepleje gennemføres jf. uddannelsesordningen og anvisninger fra det regionale Specialuddannelsesråd.
  • Du er med til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og de øvrige intensive afsnit i Region Midt.
  • Du planlægger og afholder temadage for kursister lokalt og regionalt.
  • Du er ansvarlig for opgavevejledning i forbindelse med afsluttende opgave.
  • Du indgår i relevante fora og arbejdsgrupper i Region Midt.
  • Du planlægger i samarbejde med kliniske vejledere gennemførelse af uddannelsens formelle evalueringer. 
  • Du er ansvarlig for at kompetenceudvikle og supervisere de kliniske vejledere i afsnittet.
  • Du styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt lærings- og uddannelsesmiljø.
  • Du holder dig ajour i forhold til den pædagogiske udvikling og refleksion over din egen pædagogiske praksis.

 

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • Du har specialuddannelse i Intensivsygepleje.
  • Du har relevant master-, kandidatuddannelse eller er indstillet på hurtigt at påbegynde dette, da det er et krav i bekendtgørelsen.
  • Du kan arbejde struktureret, målrettet og selvstændigt med opgaveløsning.
  • Du har pædagogisk talent og indsigt i pædagogiske teorier i relation til såvel kursister, kliniske vejledere og kolleger i klinikken.
  • Du er god til at skabe overblik og kan handle i situationer hvor et uddannelsesforløb ikke forløber planmæssigt.
  • Du er anerkende og kommunikerer tydeligt og præcist.
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes

 

Om afsnittet og hospitalets vision

Vi har et stort og moderne velindrettet Intensivafsnit normeret til 11 intensiv pladser. Vi modtager patienter fra alle hospitalets specialer og har et tæt tværfagligt samarbejde med de afdelinger, som er involveret i det enkelte patientforløb. Vi har faste terapeuter tilknyttet Intensiv som møder ind på afsnittet. Vi er samtidig i gang med at søge fonde til etablering af 2 store terapiterrasser til gavn for vores intensiv patienter og deres pårørende. 

Det centrale for vores hospital, er vores tilgang til mennesker: Alle har noget at bidrage med, for vi tænker i muligheder og løsninger. Vores fælles vision i Regionshospitalet Gødstrup er at sætte nye standarder for sammenhængende patientforløb og være en bæredygtig arbejdsplads, hvor alle har mulighed for at bidrage.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og gyldig autorisation.


Er du vores nye Uddannelsesansvarlige Intensivsygeplejerske?

Sidder du nu og tænker, at det lige er dig vi leder efter, eller har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt Oversygeplejerske Dorthe Goul 21301017 eller Chefsygeplejerske Bente Kowal 20238766.

Du kan få yderligere information om stillingen i Stillings- og funktionsbeskrivelse  og Regionshospitalet Gødstrup på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk.

Ansættelse fra 1. Oktober 2023 eller efter aftale.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 24. August 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 35.
 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/uddannelsesansvarlig-intensivsygeplejerske-til-intensivbehandlingsafsnit-regionsh/wzum2m/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet