Sygeplejerske til botilbuddet Rosenholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kig denne vej – vi har brug for DIG!
Rosenholm søger sygeplejerske til fast stilling i vores botilbud.

Vi ønsker os en energisk, nærværende og dygtig faglig medarbejder, til en spændende stilling med sygefaglige opgave i hele huset, samt fast tilknytning til afdeling Åbo.
Rosenholm er et socialpædagogisk botilbud i Herning kommune. Hos os bor 48 psykisk- og fysisk udviklingshæmmede voksne i alderen 19 - 67 år. Rosenholm er opdelt i 5 døgnafdelinger samt et dagtilbud Kridthuset/Holmen.

Afdeling Åbo har 12 beboere i alderen 24 - 42 år. For nærmere information: www.rosenholm.herning.dk eller vores facebookside https://www.facebook.com/profile.php?id=100088916390651

Din arbejdsdag vil blive alsidig, udfordrende og givende i fællesskabet med gode kollegaer og engagerede borgere.
Vi sætter pris på hverdagen, og det er netop dén du skal være med til at styrke sammen med os.
Kompleksiteten hos beboerne på Rosenholm øges, og der stilles stadig større krav til de sygeplejefaglige kompetencer hos personalet. Derfor har vi brug for en sygeplejerske, som kan medvirke til at styrke og udvikle sundhedsfagligheden. Så har du lyst til at arbejde på tværs af faggrupper på en arbejdsplads med mange faglig kompetente kollegaer, så er det dig, vi søger.

Vi kan tilbyde

  • en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor grin og smil, går hånd i hånd med travlhed ift. dagens opgaver
  • mangfoldighed og spændende beboergruppe, der alle har brug for individuel indsats
  • masser af sundhedsfaglige opgaver, som du har et særligt ansvar i forhold til at udvikle
  • bl.a. deltagelse i det tværgående sundhedsteam på tværs i kommunen med repræsentanter fra andre institutioner
  • deltagelse i vores interne sundhedsfaglige gruppe sammen med andre sundhedsfaglige på Rosenholm
  • mulighed for netværksgrupper indenfor Cura/medicin og Oligofreni
  • som sygeplejerske vil du have en funktion som sygeplejefaglig koordinerende generelt i huset
  • dygtige og engagerede kollegaer, som du skal samarbejde med – også omkring de daglige opgaver på afdelingen Åbo ift. pleje og støtte hos den enkelte borger
  • et fagligt miljø, hvor der bl.a. arbejdes ud fra tankerne i LA2, KRAP og neuropædagogikken

Vi forventer, at du som sygeplejerske kan bidrage med
  • sikre kvaliteten i medicin håndtering i hele huset, og følge op på faglige standarder og kvalitet.
  • at sikre dokumentation, og kvaliteten deraf.
  • udarbejde og følge op på sygeplejefaglige handleplaner i samarbejde med kollegaerne
  • have ansvar for Instrukser generelt i organisationen.

Derudover vil der være daglige opgaver på afdeling Åbo, hvor du vil indgå i det daglige pædagogiske arbejde med borgerne. Det sætter krav til din evne til at arbejde med struktur og forudsigelighed. Hos os er det også vigtigt at du kan håndtere at arbejde med udadreagerende adfærd og bevare roen i konfliktfyldte situationer.

Stillingen er normeret til et gennemsnitligt ugentligt timetal på 30 timer. Arbejdstiderne veksler mellem dag- og aftenvagter og med vagter hver 2. eller 3. weekend.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgning vedlagt dokumentation for tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside med ansøgningsfrist den 18. august 2023.

Ansættelsessamtale afholdes den 23. august 2023 efter kl. 12.00.

Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder Solvej Andersen på telefon 93 59 46 72 eller afdelingsleder Sanne Winding på telefon 21 28 15 90.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Rosenholmvej 35, Tjørring, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=83875

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884249

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet