BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gemina Termix søger
Salgsassistent
Til en stilling i vores salgsafdeling søger vi en serviceminded og udadvendt person med et godt humør og smil i stemmen.
Jobbet
Vi og vores kunder sætter pris på personlig telefonbetjening, og det er derfor vigtigt, at du kan lide at tale i telefon, da det bliver din kerneopgave.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- personlig telefonbetjening
- ordrebehandling
- salgsbackup
- mindre marketingopgaver
- planlægning af kundearrangementer
Du vil få en stor kontaktflade i organisationen og blive husets bindeled. Erfaring fra et lignende job er en fordel. Du behersker engelsk på samtaleniveau. Du er fortrolig med Office-pakken, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ordrebehandling i ERP-system.
Vi tilbyder
et job i en højt specialiseret produktionsvirksomhed med en stor portefølje af produkter og en flad organisation, der arbejder i et lean-orienteret miljø. Omgangstonen er uformel, og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Du vil blive modtaget med et tilpasset træningsprogram, der sikrer den bedst mulige start på dit nye job. Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt og suppleres med sundhedssikring, pensions- og kantineordning.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Support Manager Kasper Nielsen på telefon 2268 2445.
Vil du være del af den grønne omstilling og arbejde i en branche i vækst, så send din ansøgning via linket på www.termix.dk/job
Gemina Termix A/S, der er en del af Danfoss-koncernen, ligger i Sunds og har 149 medarbejdere. Vi er specialiseret indenfor udvikling, produktion og salg af fjernvarmeanlæg til huse og lejligheder samt større byggerier. Gennem en høj grad af innovation har vi sikret os en ledende position indenfor fjernvarmebranchen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/ via https://www.jobmidt.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=48f44ffa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gemina Termix A/S, Navervej, 7451 Sunds
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098631