BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Introduktionslæge til Hjertesygdomme - en mulighed for at arbejde på en spændende afdeling på det nye Regionshospital i Gødstrup
Til Hjertesygdomme Regionshospitalet Gødstrup søger vi en dygtig, engageret og ambitiøs kollega til en Introduktionsstilling i 'Intern medicin', pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Organisation og funktion
Hjertesygdomme er en selvstændig afdeling med en høj samlet kompetence-profil og med et konstant fokus på faglig udvikling, kvalitet, uddannelse og tværfagligt samarbejde om kerneopgaven.
Aktuelt er vi på afdelingen 10 overlæger og 4 afdelingslæger. Der er 4-5 hoveduddannelsesforløb i kardiologiog vi har løbende 5-7 introduktionslæger ansat, og et varierende antal HU-læger i tilgrænsende specialer.
Hjertesygdomme er både i Gødstrup og i Center for Sundhed i Holstebro.
I Gødstrup er der sengeafsnit hvor også modtagelse af de visiterede akutte hjertepatienter foregår.
Der er en stor ambulant funktion som bredt dækker udredning, behandling og kontrol indenfor det kardiologiske speciale. Vi har eget Hjertelaboratorie hvor der implanteres pacemakere og et billeddiagnostisk center til både Hjerte-CT og Hjerte-MR, i tæt samarbejde mellem radiologisk og nuklearmedicinsk afdeling
Afdelingen har også et stort kardiologisk forskningsafsnit - Universitetsklinik for diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom.
I Center for Sundhed i Holstebro er der en hjerteklinik med aktivitet alle hverdage.
Uddannelse er et prioriteret område i afdelingen
Arbejdet er tilrettelagt således, at der er i ambulatoriefunktioner er tæt tilgang til supervision, ligesom der i både stuegangsfunktioner og i akutte funktioner er meget tæt tilgang til speciallæger. Yngre læger går i ”makkerskab” med mere erfaren kollega og som introdukltionslæge hos os er der mulighed for en hurtig, kvalificeret og tryg kompetenceudvikling.
Ved starten af ansættelsen i introduktionsstillingen aftaler vi foreløbige uddannelsesmål for din ansættelse. Introduktionsperioden indeholder en fastlagt plan hvor du introduceres til de store sygdomsgrupper i kardiologien, er ’føl’ i de funktioner du på sigt skal varetage selvstændigt og starter oplæring i ekkokardiografi. Det forventes at du ved ansættelsens start har gennemlæst Den Nationale Behandlingsvejledning som findes på cardio.dk indenfor de 4-5 største sygdomsområder (AKS, stabil iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapsygdom, hjertesvigt og AFLI).
Der udarbejdes i samarbejde med din hovedvejleder løbende individuelle uddannelsesplaner, som tilgodeser dine behov, styrker og med samtidig fokus på at forbedre dine kompetencer. Afdelingen bruger kompetenceskemaer til evaluering af både vagt og klinik, og prioriterer vejledersamtalerne.
I Hjertesygdomme er der både forvagt og bagvagt i tilstedeværelsesvagt. Forvagten består af introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesstilling. Bagvagten består af speciallæger og læger i slutningen af hoveduddannelsesstilling.
Ansættelsesforhold
Ansættelse er efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der gives tillæg efter Ny Løn ved afsluttet ph.d.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Troels Niemann, mob. 30709012 eller Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Christian Møller Pedersen, mob. 29456089
Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.
Du kan søge jobbet online på www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. september 2023
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/regionshospitalet-godstrup-hjertesygdomme-introduktionslaegestilling/u13geo/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890982