BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og bliv en del af et team, der prioriterer supervision og grundig oplæring højt!
Enhed for PTSD i Gødstrup søger en psykolog, der brænder for at arbejde med psykotraumatologi til en fast stilling 01.10.2023, eller efter nærmere aftale.
Enheden er en del af Klinik for PTSD og Angst i Skejby, som foruden enheden i Gødstrup, omfatter Enhed for Angst og OCD og Enhed for PTSD, herunder veteranenhed.
Klinikken tilbyder højt specialiseret faglig og tværfaglig udredning og behandling af patienter med angst og PTSD, herunder bl.a. traumatiserede flygtninge og patienter med tjenesterelateret PTSD. Der er hyppigt ko-morbide lidelser i form af depression og dissociative tilstande.
Der arbejdes tværfagligt omkring den enkelte patient. Behandlingen af traumatiserede flygtninge foregår ofte med tolk.
Vi tilbyder
- Et introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer. Du vil få en mentor tilknyttet med planlagte samtaler det første halve år.
- Vejledning og oplæring i psykoterapi og traumebehandling. Psykoterapeutisk arbejder vi primært med NET, PE og EMDR.
- Mulighed for supervision, alt afhængig af din baggrund og erfaring.
- Et menneskeligt utroligt givende job, hvor relationen er af afgørende betydning for at dit arbejde lykkes.
- Et godt arbejdsmiljø i en tværfaglig klinik med 12 behandlere og to sekretærer, der alle brænder for at gøre en forskel og levere et stykke arbejde af høj kvalitet.
- En psykologgruppe med fire omsorgsfulde og humoristiske kollegaer, med høj faglighed. Gruppen bærer præg af åbenhed for at tænke nyt, og holder af at sparre og dele med hinanden, og dermed sammen vokse og udvikle sig som psykologer.
- Faggruppemøder og metodemøder sammen med psykologerne fra tilsvarende Enhed i Skejby.
- Et job, hvor du kan få lov til at være nysgerrig på andre kulturer samt andre måder at leve og tænke på, da en del af de patienter, vi behandler, er traumatiserede flygtninge.
- Fleksible arbejdstider med hensyntagen til individuelle ønsker og behov.
- Et team, der som en del af et Universitetshospital, prioriterer udvikling og højt specialiseret viden.
- Et team hvor vi løfter i flok, sammen spiller hinanden gode og i den grad GLÆDER os til at møde dig og give dig en god og tryg start i teamet!
Vi ønsker
- At du har erfaring i at arbejde indenfor psykotraumatologi (dette er dog ikke et krav, da vi nok skal introducere dig til specialet).
- At du er nysgerrig, udviklingsorienteret og åben. Både i forhold til den psykoterapeutiske behandling vi tilbyder, men i særdeleshed i forhold til de mangeartede og komplekse problemstillinger vores patienter kommer med.
- At du i mødet med patienterne evner at udstråle tålmodighed, ro og velplaceret empati.
- At du prioriterer faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt.
- At du formår at varetage følsomme kommunikative opgaver.
Arbejdsopgaver
- Varetagelse af individuelle psykoterapeutiske behandlingsforløb. I forhold til denne opgave tilbydes metodesupervision.
- Kliniske og diagnostiske psykopatologiske vurderinger i tæt samarbejde med teamets specialpsykolog. I forhold til denne opgave tilbydes diagnosesupervision.
- Tværfaglig koordination og samarbejde, med patienten i centrum, i et team, der ud over psykologer består af sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.
- Tværsektorielt samarbejde omkring de enkelte patientforløb med mulighed for sparring med teamets socialrådgiver.
Om Klinik for PTSD og Angst (KPA)
Klinik for PTSD og Angst hører under Afdeling for Depression og Angst (ADA), AUH, Psykiatri. ADA tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet på forskellige specialiseringsniveauer til voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum. Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder inden for udredning og behandling. Medarbejderstaben omfatter ca. 450 fuldtidsstillinger fordelt på tre sengeafsnit, fire klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Hver enhed har sin egen funktionsledelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten.
Ansøgningsfrist d. 11.august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 17.august 2023.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder, specialpsykolog Tue Hartmann 24 60 57 66, funktionsleder, fysioterapeut Lene Nyboe, 20158109 eller souschef Lisa Lund 24 95 89 92.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 35, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/psykolog-specialpsykologsoges-til-enhed-for-ptsd-i-godstrup-1-oktober-2023/z8hri4/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877674