BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et arbejde i en travl, dynamisk og fagligt stærk afdeling, som arbejder tværfagligt og på baggrund af en bio-psyko-social helhedsforståelse? Da en af vores psykologer har søgt nye udfordringer i København, søger vi pr. 1.09.23 en ny psykologkollega til en fast stilling, 37 t/ugentligt til vores Gødstrup-afsnit.
Faglig og organisatorisk profil
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er en læge- og psykologfaglig ledet hospitalsafdeling under Regionshospitalet Gødstrup med 2 afsnit, henholdsvis ved Regionshospitalet Gødstrup og i Regionshuset Århus.
I Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er vi omkring 100 ansatte og betjener alle kommuner i Region Midtjylland med tværfaglige socialmedicinske og psykologiske ydelser. Vi er i 17 fastansatte psykologer, hvoraf flere har en specialistgrad eller er specialpsykolog. Desuden har vi en psykiater ansat på fuld tid.
Vi leverer sundhedskoordinatorer til de kommunale rehabiliteringsteam og modtager borgere med nedsat funktionsevne, der er henvist fra kommunerne til både mono- og tværfaglig udredning i Klinisk Funktion.
Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse og prioriterer derfor vores tværfaglige
samarbejde til gavn for helhedsforståelsen af det enkelte menneske, ligesom vi også prioriterer en høj faglighed og kvalitet i vores produkter og ydelser.
Vi er en arbejdsplads der kan tilbyde:
- et godt kollegialt miljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor respekt og humor følges ad
- tværfaglig og monofaglig supervision
- kompetenceudvikling
- stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen
- komplekse og udfordrende problemstillinger
- arbejde på indtægtsdækkede vilkår
- faste traditioner med fælles fredage for de to afsnit, årligt seminar og sociale sammenkomster
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Der er tale om varierende arbejdsopgaver bestående af både behandlingssamtaler og udredningsarbejde. Behandlingsmæssigt varetager vi, i vores Gødstrup -afsnit, behandling af voldtægtsramte i et tæt samarbejde med Center for Voldtægtsramte ved Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup.
I forhold til udredningsarbejdet foretager vi arbejdsmarkedsrettede psykologiske undersøgelser af henviste borgere fra de vestlige kommuner i regionen. Ved de arbejdsmarkedsrettede psykologiske undersøgelser udreder vi med både kognitive og personlighedspsykologiske tests med henblik på diagnostisk og differentialdiagnostisk afklaring, samt vurdering af funktionsevne og rehabiliteringsmuligheder, særligt ift. arbejdsmarkedet og/eller uddannelse.
Der kan også være tale om andre opgaver som f.eks. sundhedsfaglig sparring med kommunale sagsbehandlere, rehabiliteringstilbud rettet mod forskellige borgergrupper, supervision og forskelligt konsulentarbejde. Du kan læse mere om afdelingen og vores virksomhedsgrundlag på vores hjemmeside: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Personprofil
Vi ser gerne, at du:
- er autoriseret
- har en specialistuddannelse eller godt på vej med speciale indenfor psykopatologi, neuropsykologi, psykoterapi eller sundhedspsykologi
- har bred erfaring med psykologisk undersøgelse og testning, både kognitivt og personlighedsmæssigt (fx WAIS-IV, D-KEFS, DIVA, PSE, ADOS, SCID-5, NEO-PI-3)
- har erfaring med eller interesse for traumebehandling og/eller anden terapeutisk erfaring
- har et vist kendskab til psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser og evt. også erfaring med at udrede unge
- har erfaring/interesse for tværfagligt samarbejde med bl.a. psykiater, sociallæger og socialrådgivere
- har et godt humør og trives i en travl hverdag
- har et vist kendskab til det kommunale system
- har flair for skriftlig formidling af psykologfaglige problemstillinger
- har IT-kompetencer på brugerniveau
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/
eller ved at kontakte chefpsykolog Camilla Rasmussen på 2177 9936 eller Funktionsansvarlig for udredning og behandling psykolog Bodil Mortensen på 2935 5925.
Ansættelse fra 01.09 2023 eller efter nærmere aftale.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Ansøgningsfrist: 25. juni 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag den 29. juni 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/psykolog-klinisk-socialmedicin-rehabilitering-godstrup-afsnittet/639dko/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846023