Lærer til indskolingen på Lindbjergskolen – fast stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her er muligheden for at blive en del af vores fantastiske skole! På Lindbjergskolen mangler vi en lærer til indskolingen i det kommende skoleår. Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Vi søger en lærer, der fra næste skoleår skal være dansk- og klasselærer i en af vores indskolingsklasser. Udover dansk, indeholder skemaet på nuværende tidspunkt også billedkunst, håndværk/design, engelsk og USU. Vi kigger naturligvis også på hvilke fag og kompetencer du kan byde ind med, dog er dansk og klasselæreropgaven en nødvendig del af stillingen. Kan du undervise i musik vil det også være relevant, men det er ikke et krav.

Skolen er organiseret i selvstyrende teams med fire spor på hver årgang. Du vil blive en del af et fantastisk årgangsteam hvor samarbejdet er højt prioriteret, og man er fælles om den faglige og pædagogiske opgave omkring børnene. Det tætte samarbejde med teamet er en vigtig del af lærerjobbet på Lindbjergskolen. Som indskolingslærer bliver du en del af en stor skole, hvor vi er delt op i afdelinger. I indskolingsafdelingen har vi udover teammøder også fælles afdelingsmøder, og har ét fælles forberedelseslokale. Her er højt til loftet, glæde og plads til humor og grin. Vi er professionelle, dygtige og nysgerrige på hinanden og den viden vi hver især har. Vi benytter hinandens kompetencer og sparrer på tværs af årgange, afdelinger og videns- og ressourceområder.

Vi søger en lærer der formår at se og udvikle den enkelte elevs potentiale, så alle vores elever bliver dygtige og udvikler sig fagligt og socialt. Du er en dygtig klasserumsleder og brænder for relationsarbejdet, og for at skabe sociale såvel som faglige fællesskaber i klassen og på tværs af årgangen. Vi søger en positiv, anerkendende og engageret lærer, som kan etablere et tillidsfuldt samarbejde med forældrene og teamet om det allervigtigste: børnene!

Lindbjergskolen
Lindbjergskolen blev færdigbygget den 6. januar 2020, og blev samme år kåret til ”Årets Skolebyggeri”. Lindbjergskolen er en firesporet skole med ca. 860 elever og 120 ansatte i skole og SFO. Skolen består af indskoling, mellemtrin og udskoling samt tre specialklasser. Mellemtrin samt udskoling er bygget op omkring et faglokaleprincip mens indskolingen har egne stamlokaler.

Lindbjergskolen er udnævnt til Verdensmålsskole og en del af UNESCOs internationale netværk for skoler.
Lindbjergskolens tagligne; ”Nysgerrig vis” er de ord, skolen tager sit udgangspunkt i, og de ord der skal gennemsyre de aktiviteter der foregår, og den omgangsform der er fremherskende.
Du kan læse mere om Lindbjergskolen på vores hjemmeside. www.lindbjergskolen.dk

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder for Indskolingen, Tanja Thomns, telefon 96 28 71 64 mobil 26 63 57 60 eller Skoleleder Erik Søgaard telefon 96 28 71 61 mobil 24 45 33 39.

Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august 2023
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Elektronisk ansøgning
Ansøgningen sendes elektronisk via kommunens hjemmeside senest den 12. juni kl. 9.00
Vi forventer at afholde samtaler den 13. – 14. juni

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Frølundvej 39, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=82098

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843492

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet