BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det sker ikke ofte, at vi har en ledig stilling i vores lægesekretærteam i Lungesygdomme – men det har vi nu, og vi har brug for en uddannet lægesekretær til en fast stilling med tiltrædelse d. 1. september 2023 eller snarest derefter.
Ønsker du et job i et spændende og travlt speciale med et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen skaber de gode patientforløb?
Sidder du og drømmer om en alsidig arbejdsuge med både bookingopgaver, skriveopgaver, forskellige ad hoc opgaver, patientkontakt og telefon i såvel klinik som på sengeafsnit?
….. Så kunne det sagtens være dig, vi har brug for.
Om os
Som sekretær i Medicinsk Afdeling skal du elske en alsidig og afvekslende hverdag. Du skal kunne skrive journaler, have en behagelig tilgang til patienterne, have erfaring med booking og kunne gribe de mange forskellige opgaver, der byder sig i en afdeling i udvikling.
Du skal kunne håndtere at have travlt sammen med dine kolleger, og så skal du kunne smile og have en positiv tilgang til de opgaver og samarbejdspartnere du støder på.
Om Lungesygdomme
Lungesygdomme er en del af Medicinsk afdeling. Lungesygdomme omfatter et sengeafsnit samt to klinikker.
I Lungesygdomme varetager vi udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med lungemedicinske sygdomme, hovedsageligt lungecancer og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) på specialiseret niveau.
Lægesekretærerne arbejder i et team, der varetager både klinikfunktion og opgaver på sengeafsnit, og alle roterer på de forskellige opgaver.
Vi tilbyder dig
- En afdeling hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
- Vi tror på, at du kan noget helt særligt, og vi vil gerne være med til at videreudvikle lige præcis dine spidskompetencer
- Sidemandsoplæring og sparring til opgaveløsning
- Tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
- Rotationsordning, så du kan varetage alle arbejdsopgaver og funktioner
- Høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver
- Et godt og humørfyldt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger
- Ønsker du at arbejde hjemme nogle dage om ugen, så er der rigtig gode muligheder for det
Vi har desuden stort fokus på det tværfaglige samarbejde, og lægesekretærerne hos os er bindeleddet i de gode patientforløb både administrativt og via den personlige kontakt til vores forskellige patientgrupper. Vi arbejder hele tiden for at give vores patienter det bedst mulige forløb hos os.
Klik på linket til funktionsbeskrivelsen for lægesekretærer i Medicinsk Afdeling i Regionshospitalet Gødstrup for at se hvilke opgaver og forventninger vi har til vores nye kolleger.
Stillings og funktionsbeskrivelse
Er du vores nye kollega?
For at komme i betragtning til denne stilling, skal du være uddannet lægesekretær. Har du lyst til at høre mere om Lungesygdomme, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sekretariatsleder Mette Bach Vedel på telefon 2251 7134 efter d. 23.07.23. Vil du gerne tale med en af lægesekretærerne i specialet, kan vi også arrangere det.
Du søger jobbet online ved at klikke på "søg job". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 16. august 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste på Regionshospitalet Gødstrup.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/laegesekretaer-til-lungesygdomme-medicinsk-afdeling-regionshospitalet-godstrup/b0mxdf/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878430