HR og Marketing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er HR og marketing din hjemmebane? Er du HR-generalist, der har styr på de mange grunddiscipliner indenfor HR, og som samtidig kan tænke strategisk, og dermed være en god sparringspartner for ledelsen? Er du operationel og holder du af rekruttering? Din erfaring med marketing omfatter tekstarbejde og mindre grafiske opgaver. Kan du nikke genkendende til dette, så er den ledige stilling hos os, noget du skal kigge nærmere på.

DIN ROLLE

Hovedvægten bliver på HR, hvor du bliver en aktiv partner i rekruttering, og du får travlt. Vi vækster massivt, og skal have ansat mange flere, primært ingeniører og teknikere, i løbet af de næste par år. Har du erfaring med at rekruttere udenlandske medarbejdere, og er du skarp på relocation både i forhold til myndigheder, lovgivning og det praktiske, er det en fordel. Det bliver også din opgave at være aktiv i at påvirke, at personalegruppen kan ’absorbere’ nye kolleger. Din opgave derudover bliver at videreudbygge de HR-initiativer, vi har igangsat. Du vil blive sparringspartner for ledelsen indenfor HR og go­-to person for dine kommende kolleger. Marketingopgaver vil også få plads i din dagligdag, og vil involvere samarbejde på tværs i organisationen.

DIN FAGLIGE PROFIL

HR

  • Du har arbejdet med HR i minimum 4 år
  • Du er hjemmevant i rekruttering, preboarding og onboarding.
  • Du trives med struktur, politikker og processer og vil deltage aktivt i at få disse udbygget
  • Relocation, herunder håndtering af myndigheder og praktikaliteter, synes du er spændende
  • Du har indsigt i personalejura, og kan omsætte din viden til dokumenter og handling
  • Du har måske også arbejdet med APV
  • Du har administrativ erfaring, som medfører at du hurtigt opfanger flowet på kontoret

MARKETING

  • Du kan udarbejde posts til sociale medier tillige med nyhedsbreve i samarbejde med kolleger
  • Du mestrer layout til arrangementer og casebeskrivelser, grafisk og tekstmæssigt
  • Du er en dygtig kommunikator, og dine sproglige kvalifikationer er stærke både på dansk og engelsk

DIN PERSONLIGE PROFIL

  • Du er selvkørende og selvstartende
  • Du er dygtig til at arbejde på tværs, men mestrer også at arbejde individuelt
  • Dutrives i en faciliterende rolle med fokus på at få folk til at lykkes sammen
  • Din rekrutteringserfaring er solid, og du véd, hvornår du sidder overfor den rette kandidat
  • Du bor i, eller har lyst til at flytte til placering i en radius af max 45 minutters kørsel fra Herning

HVAD TILBYDER VI DIG?

  • Du bliver en del af et højteknologisk videnscenter i kraftig vækst og udvikling
  • Omkring rekruttering kommer du til at arbejde sammen med en ekstern kapacitet, som udelukkende sourcer, og hvor du tager over på dialog, interview, kontrakt osv.
  • Du kommer til at arbejde i et innovativt miljø med højt kvalificerede kolleger
  • Du kommer til at færdes i et internationalt miljø med kolleger fra mange dele af verden, og hvor du i det daglige taler lige så meget engelsk, som du taler dansk
  • I foråret 2024 flytter vi til nye og moderne lokaliteter i Birk ved Herning

DAMRC har startet en ambitiøs vækstrejse, og du er inviteret med. Hvis du vil høre mere om jobbet, er du vel­kommen til at kontakte CEO, Klaus Bonde Ørskov på 3051 6085, eller på kbo@damrc.com.

Vi er utålmodige efter at få dig ansat. Så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt til work@damrc.com.
Mrk. Din ansøgning ’HR og Rekruttering’.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DAMRC F.M.B.A., Sandagervej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: work@damrc.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852552

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet