Vi mangler en ny centerleder i Ilskov Hallen
er det dig?
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for idræt, fællesskab og lokale aktiviteter i Ilskov? Som centerleder får du ansvaret for, at Ilskov Hallen fortsat er et velfungerende samlingspunkt for byens borgere, foreninger og gæster.
Dine arbejdsopgaver
-Drift og vedligehold: Dagligt tilsyn med hallen, rengøring, klargøring, mindre reparationer og opfølgning på fejl og mangler.
-Administration: Håndtering af bookinger, udlejning, fakturering og kontakt til brugere og foreninger.
-Udendørs og praktiske opgaver: Ansvar for udearealer og løbende vedligehold.
-Arrangementer: Planlægning, koordinering og afvikling af arrangementer i Ilskov Hallen.
-Samarbejde: Tæt samarbejde med halbestyrelsen, foreningerne, skolen, daginstitutionen og øvrige brugere af hallen.
Vi forventer
-Du er imødekommende, serviceminded og god til mennesker.
-Du arbejder struktureret og selvstændigt.
-Du kan planlægge og strukturere din egen arbejdsuge. Som udgangspunkt fordeles arbejdstiden på hverdage fra mandag til fredag, men der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
-Du trives i mødet med mennesker i alle aldre – fra de yngste brugere til de ældre – og møder alle med et smil og god service.
-Du behersker dansk i skrift og tale.
-Du har almindelige IT-færdigheder og er fortrolig med at arbejde på computer. Vi bruger Conventus til bookinger, men kendskab til systemet er ikke en forudsætning – du vil naturligvis blive oplært. Kontrakter og fakturering foregår ligeledes digitalt.
Vi tilbyder
-Et tæt samarbejde med halbestyrelsen og foreningerne i Ilskov.
-En central rolle i lokalsamfundet.
-En varieret og alsidig hverdag.
-Et selvstændigt job med stor frihed under ansvar.
Har du lyst til at høre mere?
Så er du velkommen til at kontakte halbestyrelsens formand René Saandvig.
Telefon: 22 14 61 00
Mail: rene@mt-aps.dk
Praktisk information
Arbejdssted: Ilskov Hallen, Mølleskovvej 3, 7451 Sunds.
Ansættelse: 25-30 timer ugentligt eller efter nærmere aftale.
Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 31. august 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte den rette kandidat, inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen sendes til: kasserer.ilskovhallen@gmail.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
ILSKOV HALLEN SELVEJENDE INSTITUTION, Mølleskovvej, 7451 Sunds
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ae0ab549-8afe-4bc1-b04f-e67ee66f708f